Latinamerika udfordrer USA i krigen mod narko
I mere end 40 år har de latinamerikanske lande med støtte fra USA forsøgt at bekæmpe narkotrafik med militære midler. Men markedet for kokain og andre narkotika er ikke blevet mindre. Derimod er kampen kun blevet hårdere og koster flere menneskeliv, mens rets- og fængselsvæsen i stigende grad overbelastes i de latinamerikanske lande.
arDerfor vender stort set samtlige latinamerikanske lande i dag USA ryggen, og i stedet for at bekæmpe narkotika vil de åbne for en gradvis legalisering.
»Nogen er nødt til at tage de første skridt i Sydamerika. For vi er ved at tabe kampen mod narkotika og den organiserede kriminalitet på kontinentet,« sagde Uruguays præsident, José Mujica, i sidste uge, da landets parlament havde udarbejdet et nyt lovforslag, der skal afkriminalisere brugen af marihuana.
I Centralamerika, hvor flere lande er ved at bukke under for den organiserede kriminalitet, der har gjort landene til verdens mest voldelige med langt flere ofre end eksempelvis i krigene i Afghanistan og Irak, ønsker Guatemalas præsident, Otto Pérez Molina, at gå op til flere skridt videre: I en firepunktsplan har han foreslået, at de centralamerikanske lande i fællesskab arbejder for at etablere et system, hvor modtagerlandene kræves 50 procent af markedsprisen, hver gang et parti narkotika konfiskeres af myndighederne. Det vil sige, konfiskeres et kilo kokain på vej mod USA, så skal det prompte udløse, hvad der svarer til 50 procent af markedsværdien i ’findeløn’. Ydermere har præsident Otto Pérez Molina foreslået, at de centralamerikanske regeringer bør overveje at etablere en korridor igennem regionen, hvor kokain og andre stoffer frit kan passere, til de når markedet i USA.
»Vi kan ikke udrydde det globale marked for narkotika, men vi har alle muligheder for at regulere det, som vi har gjort med tobak og alkohol. Narkotikamisbrug, alkoholisme og tobak skal behandles som sundhedsproblemer, ikke som kriminelle handlinger. Vores børn og børnebørn bør kunne kræve en mere effektfuld og mindre ideologisk tilgang til problemet fra USA,« sagde Guatemalas præsident, Otto Molina Pérez, da de mellemamerikanske lande mødtes i juni.
Der er heller ikke nogen tvivl om, at der i dag blæser nye vinde over kontinentet, og at de latinamerikanske regeringer ikke længere vil tolerere, at efterspørgslen på narkotika i USA skal ødelægge landene i syd. Det forklarer Martin Jensma, der er koordinator for programmet Drugs and Democracy ved Transnational Institute i Amsterdam, og som siden 1998 har beskæftiget sig med internationale konventioner og nationale lovgivninger inden for narkotikabekæmpelse.
»Manglende sikkerhed og narkorelateret vold har nået ubærlige højder i særligt Mexico og Centralamerika, og det er derfor vanskeligt – selv for USA – at sætte spørgsmålstegn ved disse landes ret til at søge alternative strategier,« siger Martin Jelsma, der mener, at de dage, hvor USA egenhændigt dikterer ’krigen imod narkotika’, som tidligere præsident Richard Nixon formulerede det, er slut.
»Som sådan er der et grundlæggende politisk skifte i gang. Fundamentale forslag til ændringer af den FN-baserede nultolerance over for narkotika bliver testet ud over hele den latinamerikanske region, hvor eksempelvis Bolivia har gjort op med forbuddet mod coca-dyrkning, og nu Uruguay, der vil indføre et reguleret cannabis-marked.
Men også lande som Argentina, Ecuador og Brasilien bevæger sig imod en afkriminalisering af brugen af narkotika. Så man kan sige, at hele det sydamerikanske kontinent er ved at bevæge sig ind på en ny kurs,« siger Martin Jelsma.
At de latinamerikanske lande ønsker en anden og alternativ tilgang end krigen mod narkotika er ikke nyt. I 1993 anmodede den daværende mexicanske regering FN’s generalsekretær om at sætte fokus på problemet med narkotrafik, der medførte stadig mere vold og ødelæggelse i Latinamerika. Den mexicanske regering ønskede en strategi for at bekæmpe efterspørgslen i stedet for at føre krig mod dem, der står for udbuddet. Og så ville Mexicos regering have et opgør med USA’s enegang på området.
På trods af stor modstand fra netop USA blev en særlig FN-konference stablet på benene i 1998, men debatten blev obstrueret af blandt andet USA’s regering, der ikke ønskede markante ændringer i måden at tackle problemet med narkotika på.
Resultatet blev derfor det modsatte af, hvad de latinamerikanske regeringer dengang havde sat på dagsorden. Nemlig at den eksisterende kamp mod narkotika blot blev optrappet med en målsætning om, at verden »i 2008 skulle være fri af narkotika«.
Dengang sagde FN-konferencens vært slutteligt, at »problemet med narkotika forsvinder ikke, bare fordi vi med gode intentioner ønsker det væk. Det internationale samfund bør forberede sig på en lang og hård kamp.«
Siden da er krigen imod narko ganske rigtigt blevet mere omfattende og koster langt flere menneskeliv, mens stadig mere narkotika handles internationalt.
»I dag er det klart for alle, at den her strategi simpelthen ikke virker. Årtier med konstant øget optrapning i krigen mod produktion og trafik af narkotika har ikke reduceret omfanget af det globale narkotika-marked. Tværtimod har krigen mod narkotika fyldt fængslerne op verden over, gjort kriminelle grupper stærkere end nogensinde før, skabt omfattende korruption og væbnede konflikter uden på nogen måde at få gjort op med de sundhedsproblemer, som den oprindelige tanke var. Det er i dag et faktum, der anerkendes bredt politisk, og det åbner nu op for alternative måder at tackle problemerne på,« siger Martin Jelsma.
Under seneste topmøde i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) i april i Colombia anerkendte USA’s præsident, Barack Obama, at problemerne med vold i Latinamerika hænger uløseligt sammen med den enorme efterspørgsel på narkotika i USA, og at »det amerikanske samfund må forstå, hvilken pris de latinamerikanske og caribiske befolkninger betaler på grund af narkotrafik.«
Alligevel mener præsident Obama ikke, at legalisering er vejen frem:
»Min personlige holdning, som også er holdningen fra USA’s regering, er, at legalisering ikke er svaret. Og hvis vi tillader en sådan åbning, så vil handlen med narkotika kun i langt højere grad komme til at dominere vores samfund.«
Men den holdning står præsident Obama meget alene med på de amerikanske kontinenter. Og Martin Jensma fra Transnational Institute i Amsterdam tror ikke, at USA’s modstand længere spiller en afgørende rolle for, hvilke valg de latinamerikanske regeringer tager i forhold til kampen mod narkotika og organiseret kriminalitet.
»Uigenkaldelige forandringer er allerede sket og de dage, hvor det er USA, der svinger dirigentstokken over Latinamerika, er for længst forbi. Det er andre tider og en fornyet stolthed og en følelse af uafhængighed præger både regionens befolkninger og politikere,« siger Martin Jelsma, der peger på, at der ved det kommende præsidentvalg i USA kan komme ekstra pres på USA’s politikere for et kursskifte i kampen mod narkotika.
Ved præsidentvalget den 6. november tager befolkningerne tre stater i USA nemlig stilling til spørgsmålet om legalisering af marihuana. Et spørgsmål der tidligere har været til afstemning i blandt andet Californien i 2010, men som dengang ikke fik flertallets opbakning.
Til november er det så befolkningerne i staterne Colorado, Oregon og Washington, der skal tage stilling til spørgsmålet om legalisering.
»Hvis det vedtages at lempe på lovgivningen omkring cannabis i en eller to stater i USA, så vil det blive langt sværere for Washington at presse de sydamerikanske lande på det her område,« siger Martin Jensma.
jel@information.dk